Guide: Kom i gang med at blogge

Går du med en drøm om at blive blogger? Så er du bestemt ikke den eneste. Mange er af den overbevisning, at det er svært at komme i gang med sin blog. Det behøver det slet ikke at være, og faktisk kan du komme op at køre for 400-500 kroner. Hvordan du kommer i gang, kan du læse her på siden.

Få en hjemmeside op at køre

Først og fremmest skal du have en hjemmeside, hvor du kan skrive dine indlæg. Du skal købe et domæne og et webhotel. Et webhotel er den server, hvor din hjemmeside ligger. Det lyder teknisk men er det faktisk slet ikke. Bestiller du et webhotel, vil der som regel være en 1-click installation, hvor du kan installere WordPress på under 1 minut. WordPress er det mest populære system til at lave en blog. Der er mange temaer, du kan vælge i mellem. Brug en eftermiddag på YouTube til at se læringsvideoer til WordPress. Så vil du hurtigt føle dig hjemme. For at vende tilbage til webhotellet, så behøver du ikke at begynde med et stort webhotel. Det er først, når du får mange besøgende. Der er mange webhoteller derude, og derfor bør du lave en sammenligning af webhoteller, før du vælger.

Promover din blog på de sociale medier

Når du har opsat din blog, vil der desværre ikke komme besøgende ind af sig selv. Det kræver hårdt arbejde. Derfor skal du promovere din blog. Begynd at være aktiv på dine sociale medier. Særligt Instagram kan være en effektiv metode til at genere trafik. Mange blogger er faktisk gået væk fra en traditionel hjemmeside og bruger mere Instagram, fordi det er det, folk bruger. Det er ikke alle, der har tid til at læse et blogindlæg på 1.000 – 2.000 ord. Det fungerer bare meget hurtigere på Instagram, hvor firmaer også kan sponsorere dig. Vi anbefaler dog, at du altid har en hjemmeside. Skal du have samarbejdspartnere, virker det bare mere professionelt. Et andet medie du kan gøre brug af er YouTube. Det er sammen med Instagram et af de mest brugte medier blandt bloggere.

Hvad er dit udtryk?

Som blogger skal man kendes for noget. Nogle bloggere bliver kendt fordi de er mødre, andre fordi de har en fed stil. Som blogger skal du også finde dit udtryk. Hvad er du god til, og hvad har du en unik viden om. Går du meget op i mode og kan inspirere folk. I høj grad skal du blot tænke over, hvad du godt kan lide at dele og lave. Mange laver den fejl, at de tænker på penge, allerede inden de starter, og det påvirker altså bare indholdet. Det er vigtigt, at din personlighed skinner igennem.

Held og lykke med din blog!

Skriv et svar